• Our offering
  • Insights
  • Careers
  • Media & news
  • About us

Det er muligt at fremleje din lejebolig i op til 2 år. Et af følgende forhold skal være gældende, når en fremlejeaftale indgås:

Forretningsrejse

Hvis du skal på en midlertidig forretningsrejse, er blevet udstationeret eller forflyttet gennem dit arbejde, har du mulighed for at fremleje hele din lejlighed i den periode, du er væk. Der skal dog altid laves en skriftlig fremlejeaftale, som Newsec skal modtage en kopi af. Derudover skal du have en bekræftelse fra din arbejdsgiver om, at det er en midlertidig forretningsrejse, udstationering eller forflyttelse.

Studieophold

Hvis du skal på udveksling eller studieophold i udlandet, har du mulighed for at fremleje din lejlighed i den periode, du er væk. Der skal dog altid laves en skriftlig fremlejeaftale, som Newsec skal modtage en kopi af. Derudover skal du have en bekræftelse fra uddannelsesstedet om, at det er et midlertidigt ophold.

Andre årsager som f.eks. sygdom

Du kan få lov til at fremleje hele din lejlighed, såfremt Newsec godkender fremlejeforholdet. Derudover skal der altid laves en skriftlig fremlejeaftale, som Newsec har fået en kopi af.

Husk når du har opnået godkendelse

Når du som lejer har fået en godkendelse fra udlejer om at fremleje eller delvis udleje din lejebolig, er du fortsat den hovedansvarlige lejer af lejemålet, og du kan kun fremleje/udleje på de vilkår, du selv har i din lejekontrakt.

Husk altid at kontakte din administrator, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forbindelse et med ønske om enten at fremleje eller at leje dele af din bolig ud samt processen herfor.

Hvis du ønsker at udleje dele af din lejebolig, skal du være opmærksom på, at følgende betingelser er opfyldt:

  • Højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum eller af det samlede antal m2 benyttes af en anden end lejeren, hvis du lejer dele af lejeboligen ud.
  • Det samlede antal personer, der bor i lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum.
  • Der skal udarbejdes en skriftlig fremlejeaftale, og Newsec skal have en kopi af denne.
  • Lejeaftalen skal have en vis varighed. Dvs. der må ikke være tale om enkelte overnatninger eller andre ophold af kortere varighed.

Del artikel